Loading...


Klippekort til individuel ledersparring: 15x15 min

 

Pris: 5.500 kr + moms (6.875 inkl. moms)


Klippekortet er for dig, der fleksibelt, hurtigt og nemt ønsker adgang til rådgivning, sparring eller coaching på en konkret udfordring eller på noget, der generelt volder dig vanskeligheder i forhold til din rolle som leder.

 

 

 Klippekortet er gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen.

 

Sådan foregår det

Du får 15 klip a 15 minutter, og du kan samle klippene til længere sessioner efter behov. Du får en kode, så du kan booke sessioner på minimum 30 minutter direkte i min onlinekalender.

Du kan vælge mellem telefonsessioner på 30 og 60 minutter samt tider på 90 og 120 minutter på mit kontor i Ballerup.

Har du brug for et kvarters sparring, så sender du mig en sms og hører om jeg har mulighed for at tage samtalen her & nu og/eller du kan foreslå 2-3 andre tidspunkter, der passer dig. Så vender jeg tilbage så hurtigt jeg kan. Ofte med det samme, og normalt indenfor 2 timer (i arbejdstiden).

Efter hver samtale sender jeg dig en ny opgørelse, så du kan følge med i hvor mange klip, du har tilbage.

 

Du kan f.eks. få hjælp til disse temaer:

  • Beslutninger – hjælp til at træffe en beslutning
  • Forandring – hjælp til at forandre noget, der er kørt lidt (eller meget) fast – eller måske kører i ring…
  • Handlekraft – hjælp til at finde ud af hvordan en beslutning bedst omsættes til handling – og måske rydde indre barrierer af vejen
  • Mønsterbrud – hjælp til at undersøge og ændre på tanke- eller handlemønstre, der begrænser dig i den måde du gerne vil lede din virksomhed (eller dit liv) på: Fx at du ofte bider ting i dig, fordi du vil være den flinke chef eller at du stiller så store krav til dig selv og det du vil levere at det tynger dig i din hverdag.

 

og du kan få hjælp til bl.a. disse ledelsesdiscipliner:

  • Assertiv kommunikation, svære samtaler, feedback osv.
  • Motivation og engagement hos medarbejderne (medarbejdertyper, motiverende mål, involvering, anerkendende ledelse m.m.)
  • Udvikling af medarbejdere (udviklingsmål, MUS, situationsbestemt ledelse m.m.)
  • Konflikter mellem medarbejdere
  • At uddelegere opgaver og ansvar (og balancere tillid og kontrol)
  • Virksomhedens retning, visioner og mål
  • At håndtere et voldsomt opgavepres, prioritere, planlægge og tage vare på din produktionsevne på sigt (sikre bæredygtighed i din ledelsesstil).

  

RÅDGIVNING OG/ELLER COACHING

Sessionen kan være rådgivning, sparring eller coaching afhængigt af din udfordring. Ofte i kombination.

Du behøver ikke kunne skelne – din opgave er at identificere det, der driller – eller det du ønsker at opnå.

Fx. ”Jeg har en medarbejder, som ikke gør det, vi har aftalt.”

Så faciliterer jeg den proces, jeg vurderer er mest egnet – i samråd med dig.

 

 
Pris for klippekortet: 5.500 kr + moms (6.875 inkl. moms) for 15 x 15 minutters sparring - som du også kan samle i større portioner efter behov.